Netværksfestival 12/3 2013 – program
Tirsdag den 12. marts 2013, kl. 10.00-15.30 (indskrivning, stande og kaffe fra kl. 9:00) omdannes Experimentarium og området omkring Tuborg Havn til én stor netværksskole. Området vil summe af it-pædagogiske aktiviteter. Oplev en gigantisk Digital Tarzanbane, danmarkspremiere på pædagogisk it-forskning, seneste nyt på Experimentarium, forfatterne til ny bog om netværksskolen, oplægsholdere fra hele landet, elevdreven innovation og masser af engagerede deltagere i netværket.
Download udskriftsvenligt program her …
KEYNOTES
Om formiddagen fyrer vi tre fede keynotes af på Experimentariums store scene. Som deltager kan du blande dig gennem Twitter.Danmarkspremiere på nyeste it-pædagogisk forskning: Eleverne som meddidaktikere
Prof. Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet præsenterer resultaterne af 3 års følge-forskning fra 1:1 computing forløb på Hellerup Skole og Lindehøjskolen i Herlev.
Child-led innovation – Børn som udviklingsagenter
Prof. Ole Sejer Iversen fra CAVI, præsenterer erfaringer med at inddrage elever i udviklingen af nye teknologier til folkeskolen.
Tweet-bat
Under de to key notes tweeter deltagerne under #netskole til de to oplægsholdere. John Klesner, Favrskov Kommune og Jette Risgaard, Atea, modererer efterfølgende ”tweet-batten” med oplægsholderne.
Hemmeligheden bag Experimentariums succes
Vicedirektør på Experimentarium Kim Herlev giver en lille smagsprøve på læringsfilosofien bag Experimentariums mangeårige megasucces.
SESSIONER – VÆLG TO
Efter frokost får du mulighed for at deltage i to sessioner efter eget valg. Sessionerne bliver afviklet hos Microsoft, på Eksperimentarium og Hellerup Skole.Det Digitale Penalhus 2.0 i Netværksskolen
Hvad sker der, når elevernes digitale penalhus rykker ud i skyen? John Klesner, en af bidragsydernes til antologien Netværksskolen, fortæller om web 2.0-værktøjer og demonstrerer it-redskaber, der understøtter udviklingen af netværksskolen.
It-fabrikken (ikke IT Factory …)
Lærere og elever fra de to innovationsklasser på Virklund Skole i Silkeborg har udviklet og præsenterer et fagligt forløb med undervisning elev-til-elev og elev-til-lærer i digitale patruljer. Eleverne er fra 6. klasse og deltager på netværksfestivalen, hvor de præsenterer deres arbejde sammen med deres lærere.
DigiGuides på læreruddannelsen
Få medierne ind på læreruddannelsen og ud i praktikken! Præsentation af peer-to-peer-læring på Læreruddannelsen Zahle og Blaagaard/KDAS med mediepatruljer af studerende ved undervisere på læreruddannelsen Lise Møller og Tobias Heiberg Jørgensen.
Hands-on med CFU tech lab
Kasper Koed fra CFU-UCC præsenterer forskellige udgaver af Windows 8 tablets og giver bud på pædagogiske/didaktiske perspektiver af teknologien i faglige sammenhænge og overordnet skolekontekst.
Gigantisk Digital Tarzanbane
Deltagerne prøver på egen krop hvordan bevægelse og elevkreativitet går op i en højere enhed, når børnehaveklasseleder Martin Lindved fra Skanseskolen i Fredericia omdanner Experimentariums udstilling til en gigantisk Digital Tarzanbane.
It og interaktive udstillinger
Vi ser på det læringspotentiale, der er i Experimentariums Energiudstilling og i den applikation, Experimentarium har udviklet til udstillingen. Foregår i selve udstillingen ved Poul Kattler, Udstillingsafdelingen, Experimentarium.
FarveLaboratorium
Præsentation af spritny undervisningsplatform om farver, som Experimentarium har udviklet. Foregår i mødelokale ved Bent Poulsen, Medier & Læring, Experimentarium.
Naturium på Hellerup Skole
Rundvisning på Hellerup Skoles naturfaglige fakultet, Naturium. Afdelingsleder Joakim Rask fortæller hvordan naturfagsteamet i udskolingen har skabt en tværfaglig kultur i naturfagene uden brug af dyr teknologi, men til gengæld understøttet af elevernes egne devices.
BOGUDGIVELSE
På selve dagen udkommer antologien Netværksskolen. Bogens to redaktører og flere af dens forfattere er tilstede.PechaKucha med forfattere fra Netværksskolen
Den ene af bogens redaktører, Aslak Gottlieb, giver forfattere fra bogen 20 x 20 sekunder hver til at præsentere deres kapitel i det japansk inspirerede format PechaKucha. Herefter er der paneldebat.
Udgivelsesreception for antologien Netværksskolen
Vi runder dagen af med en udgivelsesreception for bogen på Hellerup Skole, som er stedet hvor forfattere og redaktører samledes første gang. Få en rundvisning på skolen og mød bogens forfattere og redaktører under hyggelige former. OBS! Arrangementet foregår 16-18 – se nærmere oplysninger og tilmelding under ’begivenheder’ på www.facebook.com/netvaerksskolen.
Særtilbud
Deltagerne på netværksfestivalen kan købe bogen til særpris.
VIDENDELING
Netværksfestivalen er dette skoleårs sidste møde i Microsofts Skolenetværk. I løbet af året er der opbygget en videndelingskultur som forhåbentlig er stærk nok til også at rumme de mange nye deltagere, som kommer denne dag.Networking
Der er luft i dagens program til at mingle og videndele. Præsentationer og erfaringer fra dagen bliver opsamlet på www.penalnet.dk.

David

Program med tidspunkter o.a. ligger på mit SkyDrive: http://sdrv.ms/ZBm3Nr Det bliver også udleveret på papir ved registreringen.